søndag den 1. november 2015

Ses vi på Instagram?


Billedet er lånt af Lukasz Wierzbowski

Tre måneder uden indlæg. Bum. Hvad mon det kan betyde? Er Signe blevet træt af at blogge? Har Signe været i fieldwork-felten uden internet? Eller har Signe måske fundet kærligheden?

Svaret må være nej, nej og nej (selvom kærlighed og kildevand uden internet ikke lyder dårligt!). Lysten til at blogge, at sprede mit liv ud over nettet på bedste contemporary-society vis, er der stadig, lysten til at sidde foran min computer og rent faktisk gøre det, efter en dag med nok computer-timer i røv og hoved, er dog forsvundet. Ja, min indre mormor viser sig atter fra sin bedste side, teenage-årenes gluggen internet i  timevis er slut. Jeg gider sgu ikke.

Men hvad så med bloggen, BANKE? Ja, lige her på blogspot-adressen holder vi vinter - og så må vi jo så se, om den bliver en kort, lang eller uendeligt lang vinter. Til gengæld lever BANKE, eller i hvert fald jeg, videre på Instagram. Jeps, min indre sociale-medie-møgspreder-lyster fik mig til at oprette en Instagram for en lille måneds tid siden. Jeg har ikke før været på Instagram, men indtilvidere er jeg fan. Indholdet dér og hér er selvfølgelig ikke helt det samme; Instagram er et kortere og hurtigere medie, men på sin vis også næsten bedre, jeg tror det er mere mig og bare mig, som jeg er, der bliver vist.

Så hvis I stadig gerne vil følge lidt med, og ellers tør se denne her 'ægte Signe', selvfølgelig uden filter, opstillede billeder og på anden vis manipulation (not), er I velkomne til at følge med på signebanke. Så ses vi på Instagram?

tirsdag den 4. august 2015

Et stykke med Teveninde, Emil, FAF, jelly og bart

American Apparel navy scruchie // Topshop crop top // American Apparel plisseret skørt // Juju high-heeled white jellies // Beck Söndergaard fanny-pack

I søndags traskede Teveninden og jeg ned på loppen på havnen - uden mission, blot for at nyde solskinsvejret og hinandens selskab. Til trods for at markedet syntes det rene mekka af 70'er-orange (uundværlige) ting og sager, blev det kun til et enkelt køb - Emil fra Lønneberg, i 70'er-orange selvfølgelig. Bogen blev ikke købt for at genopfriske knægtens skarnstreger, men for dens sort-hvid illustrationer, som er farvelagt med orange.   

I disse dage, når jeg ikke arbejder, bliver der nemlig indrettet for fuld skrue. Sofaen er i færd med at blive sort hjemme hos farmor - drømmen om den orange sofa forblev en drøm. Som kompensation bliver kommoden, jeg fandt i weekenden, spraymalet orange i den kommende uge i stedet. Derudover er der blevet hængt lamper op - alt fra orange pendeller til praktisk lys-ind-i-skabet lys, og så er min kære billedevæg blevet færdig. Da jeg stod nede ved kajen havde jeg tiltænkt Emil en plads netop dér - på min billedevæg - men da jeg kom igang med saks og lim hjemme, passede det ikke rigtigt ind. Nuvel, jeg gør nok billedet færdigt alligevel, så må vi se om Emil ikke kan få en plads andensteds i mit orange hjem. Apropos, rammer mit orange hjem snart bloggen.

Turen på havnen blev også jomfrurejsen for mit plisserede skørt fra American Apparel, som jeg snart købte for langt tid siden online - det er noget så rillet, rart og navy det skørt. Crop toppen har først for nyligt indfundet sig i min garderobe. Før jeg opdagede høj-taljede bukser (og høj-taljede ting generelt) var den i mit hovede blot en mave-delle-udstilling, hvorimod nu ganske smart - ikke mindst når sommeren viser sig. Og så må jeg ikke glemme kronen på værket, det Mads & Monopolet værdige dilemma, London-KØBET - mine high-heeled white jellies.

Som Monopolet rådede mig til undersøgte jeg sagen nærmere, og det viste sig at de muligvis kræftfremkaldende stoffer ikke direkte var i materialet sandalen er lavet af, men er en del af produktionsprocessen. Og så var der ikke længere nogen tvivl - de skulle være mine. Målbevidst gik jeg således ind i American Apparel, dog for så at få at vide at størrelse 39 var udsolgt i hele London. Ja tak og nej tak hvor blev glansbilledet af mig på vej ud af AA med en kampe AA-pose i hånden lige smadret. Heldet viste sig dog alligevel at være med mig, da jeg er par butikker nede af gaden fandt Juju's version, som AA også sælger fra tid til anden, til en fjerdedel af den pris, jeg fem minutter tidligere havde været villig til at betale i AA. Oh yes og ja tak. Og hvordan er de så de kære jellies? Nok cirka de lækreste sko, jeg nogensinde jeg ejet. Sådan et par som gør et sæt tøj til et outfit, kan få en i bedre humør og til at gå med selvsikre skridt - et par ægte styr-på-mit-liv-sko.

søndag den 26. juli 2015

Forsinket postkort fra London // Sommer 2015

 Tower Brigde i det skønne vejr, som var med os hele ugen.
Traditionelt engelsk mad hos Mother Mash i Soho.
Solnedgang over Stratforts ikoniske fisk efter endnu en lang dag i London.
 Choccywoccydoodah's fascinerende chokolade skulpturer.
Udsigten fra HMS Belfast, som ligger på Themsen.
 Lækker lækker fish n' chips med tartar sauce og mushy peas hos Golden Union
 Ét af de mange egern vi så og mindst begejstrede billeder der blev taget af dem.
 Borough Market.
London Eye set fra en selfie stick-fyldt Themsen rundfart.
Full english breakfast som de lokale spiser den hos Bow Cafe i stratford.

Kender I det at man først får postet postkortene, når man atter er hjemme igen? Det er i hvert fald tilfældet denne gang; jeg kom hjem fra den skønneste ferie med familien i London i tirsdags og ja her er postkortet så - godt forsinket, et vidne om en fantastisk ferie med lange dage, et hotel med begrænset wifi og mest af alt en vi-tager-det-i-den-fart-vi-lyster-det ferie mentalitet.

Vi boede på det lille hotel Travel Inn i Stratford. Ikke noget særligt, men ganske billigt og med en god busforbindelse til Stratford centrum, hvor undergrundsbanen gik. Selvsagt, vi kom rundt med undergrund og busser, og købet af vores 7-dages Travelcard hjemmefra var givet godt ud. Derudover var Citymaps2go app'en (som hele familien havde fået strenge ordre på at downloade) en sand ven som turist i en storby.

Som altid når familien feriere sammen tager vi en dag ad gange - har en kurs fra morgenstunden af og ser så ellers hvad dagen bringer. Det var første gang familien var i London, så de klassiske sights skulle vi selvfølgelig forbi - London Eye, Tower Bridge, Oxford Street, King's Cross station, Picadilly Circus, Hyde Park, Harrods, Primark osv. Af attraktioner besøgte vi HMS Belfast og the Imperial War Museum - Far har interesse for 2. verdenskrig, og som datter af ham er jeg vel lidt i samme båd - sidstenævnte IWM kan klart anbefales. De mad interesserede i familien - hovedsageligt Mor og Søs, men igen også undertegnede - førte os forbi Borough Market, Choccywoccydoodah, prisvindende fish n' chips hos Golden Union, traditionel engelsk mash og ikke mindst full english breakfast hos den lokale i Stratford. Derudover var vi på sightseeing på Themsen, nød hyggelige Soho og shoppede ellers tøj, sko (gæt hvilke!), ting og sager som altid. En fantastisk skøn ferie!

tirsdag den 14. juli 2015

Mod London med familien

Kufferten er lukket, altankasserne vandet, der er blevet drukket et glas ferie-rosé med naboerne på landet og min familie og jeg er klar til at indtage London i morgen tidlig - og jeg glæder mig noget så ufatteligt meget! Det er efterhånden to år siden den sidst har stået på ferie med familien - og kombien med London gør det ikke værre. Nej, jeg glæder mig helt ned dybt i maven!

lørdag den 4. juli 2015

Sommer på landet

Så er jeg taget på landet - hjem-hjem om man vil - og i takt med sommerens fremtræden har det også være tiltrængt - der er en naturlig sammenhæng mellem hed-hed sommer, lyse sommernætter og landet. Det bliver dog lige knapt ren ferie, da jeg skal arbejde den næste uges tid, men stadig godt!

fredag den 3. juli 2015

Små glimt

Lækker lækker grill mad hos MMA-drengene her i Skibhus!
Den første morgenfrue er sprunget ud - og selvfølgelig er den orange!
Højt belagt smørrebrød ala. Signe - hamburryggen og de rigelige mængder mayo er gemt væk under salaten fra altankassen.
2015 blev hermed også året, hvor der sneg sig shorts ind i min garderobe - ja endda et par i cowboy - nu må vi se hvor dét går!
 Billedevæggen er ved at blive til virkelighed - i første omgang i form af elefantsnot og gavebånd.
De smukkeste pelargonier fra mor.